ALTID GRATIS FRAGT I DANMARK - Julegaver kan byttes frem til d. 24 Januar 2019.

Skal jeg vælge en guld- eller sølvring?

Ingen kommentar
Skal jeg vælge en guld- eller sølvring?

Skal jeg vælge en guld- eller sølvring?

Når man skal til at købe en ny ring stiller mange ofte sig selv spørgsmålet; skal jeg vælge en guld- eller sølvring? I dette blogindlæg vil vi guide dig på rette vej til den rigtige beslutning.

 

  1. Hvilken hudtone har du?

Det er først og fremmest vigtigt at kigge på hvilken hudtone man har. Meget lyse mennesker har ofte en kold hudtone, mens folk som er lidt mørkere og hurtigt bliver brune om sommeren ofte har en varm hudtone. Har man en kold hudtone er sølvringe det oplagte valg, mens guldringe er det oplagte valg til en varmere hudtone.

 

  1. Hvilket udtryk ønsker du?

På trods af hudtone er det helt op til den enkelte hvilken type af ringe man ifører sig, alt efter hvilket udtryk man ønsker; har man f.eks. en varmere hudtone og ifører sig sølvringe skaber det et koldt look, hvor det omvendt skaber et varmere look hvis man ifører sig guldringe. Det kommer derfor an på hvilket udtryk og look man ønsker.

 

  1. Hverdag eller fest?

Sølvringe bliver ofte forbundet med hverdagsbrug mens guldringe bliver forbundet med større begivenheder og fester. Dette skal selvfølgelig ikke afgøre dit køb - dog benytter mange sig af sølvringe til hverdages looket og finder guldringen frem når der er en større begivenhed eller fest. For andre kan det variere, hvor der benyttes sølv- og guldringe både til hverdage og til fester. Derfor kan du helt selv prøve at sammenflette dit outfit med dine smykker således at du skaber lige netop det udtryk du ønsker.

 

  1. Det helt afgørende

I sidste ende er valget helt op til dig selv. Har du fundet din drømmering, og er det en sølvring på trods af, at du plejer at iføre dig guldringe, skal dette selvfølgelig ikke afholde dig fra at købe den. Ofte kan kontraster også skabe et mere dramatisk og anderledes look; som hvis man f.eks. ifører sig både guld- og sølvringe på samme tid. Er man dog til et mere harmonisk look bør man iføre sig enten guld- eller sølvringe, og ikke begge dele samtidig. Så følg altid din mavefornemmelse; intet er forkert, når det kommer til valg af ringe – det er helt op til dig og dine præferencer.